Harald Blåtand

Poppo og Jernbyrd

I det Herrens år 966 blev danerne omvendt til troen af en vis Poppo, som i folkets påsyn bar et hvidglødende jern, formet som en handske, uden at få mén deraf; da kong Harald så det, opgav han afgudsdyrkelsen; Poppo blev forfremmet til biskop.

Fortællingen

I det Herrens år 966 blev danerne omvendt til troen af en vis Poppo, som i folkets påsyn bar et hvidglødende jern, formet som en handske, uden at få mén deraf; da kong Harald så det, opgav han afgudsdyrkelsen; Poppo blev forfremmet til biskop. 

Biskop Poppo er en central skikkelse i traditionen om Danmarks vej til kristendommen. Centralt står fortællingen om, at munken Poppo, ved at bære jernbyrd overbeviste han den danske konge om, at sandheden er – den kristne tro. Kong Harald Blåtand og hans familie lod sig døbe og munken “Poppo” blev biskop.

Men der er også en række kilder der nævner nogle ganske andre - og politiske - årsager til, at Danmark blev kristnet. Nemlig at kristningen af Danmark i stedet ses i forbindelse med den tyske kejsers sejr over Kong Harald Blåtand og Kong Håkon af Norge.

Og måske var Poppo slet ikke munk - og måske var dette at bære glødende jern slet ikke noget særligt, men et veludført trick til at føre folket bag lyset. Altså fake news!

På en plade fra Tamdrup kirke ser man Poppo døbe Harald Blåtand i en tønde. På et billede fra Statens Museum for kunst ser man Poppo bære den glødende handske, medens Kongen og hans mænd ser benovet til.

Kristen frue

Det hører til historien at Dronning Thyra, Kong Haralds moder, muligvis var venligt stemt overfor kristendommen, uden at vi dog helt kender hendes overbevisning. Under alle omstændigheder har hun stået i manges bevidsthed, som billedet på en god kristen (En Jomfru Maria skikkelse) der stod i modsætning til sin mand, hedningen, Gorm den Gamle. Omkring år 1200 beskrev Saxo, kong Gorm som en mand, der altid var fjendtlig over for kirken og opsat på at udrydde enhver respekt for de kristne, som han plagede med alverdens vold og overgreb. Dronning Thyra forsøgte at vinde sin mand for den kristne tro, endda med kvindelist.

Enkelte kunstnere fra 1800-årene viser Thyra i rollen som kristent forbillede, blandt andre Julius Johan Exner (1825-1910) i et maleri fra 1849: Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles vrede mod nogle kristne fanger. År 936. Thyra er gengivet i lysende blå dragt med hvidt hovedlin, der minder om middelalderens gengivelser af Jomfru Maria. I maleriet af August Carl Vilhelm Thomsen, hvor Thyra fortæller kong Gorm om sønnen Knuds død, er hun klædt i en lignende dragt.

 

 

 

 

Thyra Danebod Forsøger At Formilde Kong Gorm Til At Frigivne Kristne Fanger
Harald Blaatand Popos Jernbyrd