Kunstmalere I Arbejde Paa Aarhus Oe

HANS KRULL

KUNSTEN ER DEN MØRTEL, DER BINDER SAMFUNDET SAMMEN

Ingen ved helt, hvad man egentligt kan forvente, når det kommer til den aarhusianske kunstner Hans Krull. Kunstneren der har atelier i Lystrup og er indbegrebet af Aarhus, men i mange år har opholdt sig i månedvis udenfor Danmark, og gerne på Bali, hvilket, i øvrigt, er en hel historie for sig selv.

Hans Krull er en mand i konstant udvikling, og selvom han vender tilbage til en tidligere udtryksform, er det aldrig helt det samme. Han inspireres af andres kreativitet og har et gåpåmod, der ofte bringer ham ud i et arbejde med nye værktøjer, og ikke mindst samarbejdet med streetartist og tatovør Peter Birk har været intens i de seneste par år.

”Hvis man er god til at male med en pensel, skal man bruge et andet værktøj. For man skal passe på, at man ikke bruger det, som man er god til, som en hovedpude. Så går man i stå, og så bliver det kedeligt at se på,” forklarer han og peger mod et fotografi af en skulptur, han har lavet. Foruden skulpturer og tryk har han også arbejdet med både tatoveringer og digital kunst i forbindelse med reklame for en bar i Aarhus, som han i øvrigt er personligt involveret i.

De kunstværker, som har fået lov til at hænge til skue i Galleri Grisk siden september, er fyldt med farver. Noget Hans Krull selv mener skyldes, at han aldrig kan se sig helt færdig med et maleri, og derfor hele tiden påfører flere farver. Farverne der står i kontrast til en tidligere periode, hvor han holdt sig til sort og hvid.

Ifølge Hans Krull handler det meget sjældent om, hvad han selv mener, at hans kunst er værd og mere om, hvad andre synes, at den er værd. For i bund og grund er det jo bare et lærred med maling på, hængt op i en ramme. I hvert fald hvis man snakker på et økonomisk plan. På et mere eksistentielt plan er han dog ikke i tvivl.

”Kunsten er for alle. Kunsten er den mørtel, der får samfundets identitet til at hænge sammen. Hvis der ikke var kunst, var der ikke design, ballet, musik osv. Det hele ville ligne indersiden af Hitlers bunker".

”Kunsten kan være med til at sparke til folks nysgerrighed, og så er man altså nået langt. Fordi folk der er nysgerrige bliver aldrig snæversynede, og det udvider horisonten.”

Kunsten er for alle. Kunsten er den mørtel, der får samfundets identitet til at hænge sammen. Hvis der ikke var kunst, var der ikke design, ballet, musik osv. Det hele ville ligne indersiden af Hitlers bunker...

— Hans Krull (...et spørgsmål om hvad kunst er værd)

089A1a22 E46a 4230 9Fe1 7Ec7f5a532c0 2 90 0 0 1369 1025 1440 1078 D05d6be0

"Krull Zen" og tvivlen er enhver kunstners værste fjende

Hans Krulls oplever selv at det var hans far, der gav ham grobunden for det, han i dag kalder Krull Zen.

”Min far kommer hjem efter arbejde en dag, hvor jeg er i gang med at brænde mine værker ude i haven, men han når at komme hjem og give mig et slag over nakken for det.

Noget som han ellers aldrig gjorde og i min gråd over hele episoden, får jeg spurgt ham hvorfor. Han svarer mig: ”Enhver succes er bygget på et bjerg af fiasko, og fiaskoer er det eneste, du lærer af.

Dine succeser lærer du ikke noget af.” Og det tror jeg i og for sig er rigtigt nok,” siger Hans Krull og fortsætter:

”Man skal ikke være bange for sine fejl, for det skal nok lykkes på et tidspunkt - om ikke andet så en lille smule.”

Kunsten kan være med til at sparke til folks nysgerrighed, og så er man altså nået langt. Fordi folk der er nysgerrige bliver aldrig snæversynede, og det udvider horisonten...

— Hans Krull (...kunst på et eksentielt plan)

Mit Oestjylland Hans Krull
Https Images.Lauritz
Hanskrull 1024X768
6Efd103d 0549 4217 Ae5c C64f9dc4de96 1 90 0 0 1728 2592 1440 2160 8B5172d7

Biografi

Egentlig er Hans Krull grafiker og har været leder af Århus Kunstakademis grafiske afdeling, men man skal ud på fortovet for at opleve den mest kendte Krull-værk: "Mågekysset".

De færreste ved at kvinden på billedet er sangerinden Kate Svanholm, kendt fra Punk-bandet Lost Kids. Sangerinden stod en dag og lavede trutmund til en udstoppet måge i Krulls værksted. Scenen blev fotograferet og lavet til et linoleumssnit og senere et pladecover. I 1985 malede Hans Krull motivet på gavlen af huset i Fiskergade, og man kan sige at Hans Krull er en Danmarks første street-art-kunstnere.

Hans Oldau Krull har boet i Aarhus siden 1979, og det er let at forstille sig, at han har været her altid.

Men han er faktisk født på Ærø. Mellemnavnet Oldau er et stednavn på Ærø, som flere af Krull-slægtens medlemmer bærer.

Hans Krulls oldefar var tegner og marinemaler. Derfor accepterede omgivelserne, at Hans Krull tegnede som barn.

Krull-familien flyttede meget. Så meget, at Hans Krull ikke længere har styr på alle de steder, han har boet. Men han mener, at der er tale om 30 forskellige steder, fordelt på fire lande.