Screenshot 2021 09 17 At 18.17.46

En ny sport fra Vikingetiden

Vi kæmper med sværd, økse, spyd, Daner økse og selvfølgelig skjold. Der er præcise og givne regler som i andre sportsgrene.  Det er en seriøs kampsport med historisk islæt - ikke at forveksle med rollespil


Går du og tænker, der er da vist en Vikingekriger gemt i mig                                                            Kunne du tænke dig at være med til at starte en Kampgruppe i vikingernes by Jelling? Den tanke gik Henriette Taaning og Daniel Grotum Poulsen med, da de for et par år siden flyttede sammen til Jelling. Deres store fælles passion var en gammel kamp-teknik fra vikingetiden, og da der var langt til deres oprindelige kamp-gruppe på Fyn, så etablerede de deres egen gruppe i Jelling.

En sportsgren som fodbold eller håndbold
Leon Egler Drud er en af Jelling gruppens faste trænere, som gerne ser flere der melder sig til træning hver torsdag. "Det er en sportsgren, som enhver anden. Forskellen er, at i stedet for at man spiller til et håndbold- eller et fodboldmål, så er det kroppen man går efter!" Forklarer Leon, og Henriette supplerer, at kroppen også er det som man beskytter i denne kampsport, blandt andet med store skjolde, der skærmer mod modstandernes sværd, økser og spyd.

 

 Forskellen er at i stedet for at man spiller til et håndbold- eller et fodboldmål; så er det kroppen man går efter

— Leon Egler Drud (Ravns Hird kampgruppe i Jelling)

20210904 Kickstart Ravns Hird 022 Googleplus 2
20210904 Kickstart Ravns Hird 009 Googleplus 3

Historien Bag Ravns Hird

Vi er Tues hird. Hans betroede kampberedte mænd og kvinder. Vi er Ravns Hird!

Tue Ravneunge var efter sigende en af Dronning Thyras mest betroet mænd. I Danmark er der fundet ikke mindre end 3 runesten, som er gjort af Tue Ravneunge og det gør ham yderst betydningsfuld, da han er den der har rejst flest sten i Danmark og han må derfor have haft en stor betydning.

Han er dog ret ukendt, men har helt sikkert haft tilknytning til Harald Blåtand og Dronning Thyra. Han har haft sin færden på Jelling egnen og hærvejen, hvor stenene står. Derfor har vi valgt at bygge videre på Tue Ravneunge.

Vi er Tues hird.
Hans betroede kampberedte mænd og kvinder.
Vi er Ravns Hird!

Træningsdage
Torsdage kl 19:00 til 21:30

Mere info »

20210904 Kickstart Ravns Hird 054 Googleplus

Interessede kan henvende sig

Man skal være fyldt 18 år for at udøve sporten.
Både  kvinder og mænd kan deltage.
Det er ikke farligt, når vi bruger vores forskellige former for sikkerhedsudstyr.

Er du blevet nysgerrig?
Kontakt os hvis du vil vide mere!

Som sagt:
Vil du være en af Tue's mænd eller kvinder kan du kontakte Henriette eller Daniel.

Henriette Taaning
Mobil 40928873

eller

Daniel Poulsen
Mobil 27520308

Mail
ravnshird@gmail.com

Læs mere her »