Kartoflen, ulden og lyngen - Levende historie
Vi skal arbejde med hedens fortællinger med udgangspunkt i ulden, kartoflen og lyngen. Vi skal også beskæftige os med planternes historiske betydning. Sammen med Museum Give og kreative børn og andre interesserede skal vi lave smukke lyngkranse, Anne Sofie Thybo farver uld til garn og Bent Søndergaard Jensen fortæller om kartoflen og hvad den kan bruges til. Vi skal koge en lækker kartoffelsuppe over bål. Kartoffel og porresuppen serveres til aftenens høstgilde.
Museum Gives kartoffelsuppe tilberedes over åben ild med kartofler som Bent donerer fra egen mark - og den bliver selvfølgelig vegetarisk .
Målgruppe(r)
- Familier, børn og voksne
Dato og tidspunkt
- fr. 6. september kl. 13.00 - 17.00 (Der vil ske forskellige ting på forskellige tidspunkter)
Sted
Pris
- Gratis
Tilmelding
Gratis tilmelding Tilmelder du dig kan du få besked hvis der sker væsentlige ændringer!
Arrangør
- Museum Give; Verdensarv i Øjenhøjde. "Et By og Land Danmark projekt støttet af realdania"
Vi samles om et bord og binder kranse af halm og lyng. Smukke kranse. Du kan sagtens være med! Derudover vil du sammen med Anne Sofie Thybo kunne se og lære hvordan man farver det smukkeste uldgarn. Bent Søndergaard Jensen er kartoffelavler og han vil fortælle om kartoflen - bl.a. hvad man kan bruge kartoflen til! Og sidst på eftermiddagen tilbereder Bent og Mads fra Museum Give den lækreste kartoffel og porresuppe, som vil blive serveret til aftenens høstgilde.
Undervejs fortæller Museum Give om de vigtigste planters historiske betydning for bondesamfundet!