20210618 Ole Og Flemming

Jellings Grønne Festuge

Foreningen Verdenarv i Øvenhøjde arrangerer hvert år Jelling Grønne Festuge.

Jellings Grønne Festuge

Jellings Grønne festival er en helt særlig festuge, som bygger på Jellings historie, kultur og fællesskab. Kulturen, historien og den dejlige natur tar´ vi med os som noget givet, men dertil kommer fællesskabet som er alt vi selv kan skabe "lige her og nu" i løbet af ugen. En uge med både folkelige, kulturelle, eftertænksomme og bæredygtige indslag

Festugen afholdes hvert år den første uge i september. I år er det fra den 4.9 til 7.9. Dog er der tyvstart med Fællessang ved Højene allerede den 29.8.

Du kan allerede nu glæde dig til Jellings Grønne Festuge 2025! 

Men hey, vi tyvstarter allerede torsdag den 29. august kl. 18.30 med den traditionelle "Fællessang ved Højene". Så kom og syng med – det bliver en skøn start på festugen.

Torsdag den 4. september går det løs med et stort cykelarrangement, hvor du bl.a. kan høre to eventyrere fortælle om deres vilde tur fra Nordkap til Afrikas Horn. Der er også andre spændende foredrag på programmet, så det er bare med at komme afsted.

Fredag den 5. september er der masser af aktiviteter ved Runecentret for både børn og voksne. Og om aftenen står den på Grønt Høstgilde – en hyggelig middag, hvor vi spiser deltagernes egen høst og lækre "to-good-to-go"-varer fra SuperBrugsen. Husk selv at tage bestik og tallerkener med! Maden bliver tilberedt af UCL’s kantine med hjælp fra studerende og børn fra Jelling, og der er også lækkerier fra byens spisesteder.

Lørdag den 6. september er der fuld fart på med marked, talks og forhåbentlig FORM Festival – en kunsthåndværksfestival, du ikke vil gå glip af.

Og så er der LEGO BUILD OFF både lørdag og søndag! Her bygger vi bro mellem mennesker – bogstaveligt talt. Du kan selv bygge, blive inspireret af fantastiske LEGO-tableauer og deltage i byggekonkurrencer med flotte præmier. Det er et hit for hele familien.

Programmet er stadig under udvikling, så hold øje her på siden for opdateringer. Vi glæder os til at se dig til en uge fyldt med hygge, inspiration og grønne oplevelser! 🌱